130 sæsoner med barmfagre sangglade Bakkesangerinder i kulørte kjoler. Sangene og kvinderne skifter, men konceptet er det samme.
Nu byder Bakkens Hvile velkommen igen; Nu klinger sangen i Hvilen igen; Med 130 år på bagen; Der er Hvilen stadig sagen; For vi er klar med grin, humør og sang; I Bakkens Hvile endnu en gang.
Da de fire modne sangerinder syngende byder velkommen, er det for en udsolgt sal. 185 forventningsfulde publikummers øjne, smil og latter er rettet mod den lille scene, som danner rammerne om den 130-årige tradition - bakkesangerinder.
Lise-Lotte Lohmann har fundet sin plads i omklædningsrummet bag scenen som den første af aftenens fire sangerinder. Klokken er 19.30, og der er en time til, tæppet går. Jazzsangerinden Ann Farholt kommer ind i det kompakte rum.
- Goddag, Lohmann.
- Goddag, svarer Lise-Lotte Lohmann, mens Ann Farholt giver hende et kys på kinden. Lise-Lotte Lohmann har fundet en cigaret frem og sidder med den i mundvigen.
- Har du ikke en lighter, siger hun og kigger over på Ann Farholdt.
- Jeg smider straks alt, hvad jeg har i hænderne for dig - aftenens stjerne.
Den indforståede ironi mellem de to kvinder er ikke til at tage fejl af og bliver understreget af Lise-Lotte Lohmanns påklædning - en rød silkerobe med teksten Lille Loh?. Over iet er der en lille stjerne, som symboliserer hendes stjernestatus på Bakkens Hvile.
Ikke uden vipper
Aftenens tredje bakkesangerinde kommer ind i det smalle omklædningsrum. Skolelærerinden Lone Jensen. De tre kvinder indfinder sig foran spejlene for at lægge makeup. Langsomt begynder entertaineren, jazzsangerinden og skolelærerinden at forsvinde.
Tre brovtne og kække bakkesangerinder titter frem gennem deres hverdagsydre. Imens falder samtalen på aftenens show. Hvem skal synge hvad og hvornår? Bakkens Hvile kan bryste sig af hele syv sangerinder, som på tur indgår i scenens syngende firkløver.
- Du skal lave åbning, Lohmann, konstaterer Ann Farholt storsmilende.
- Ja, jeg skal.
- Nåe, så skal du være total solostjerne i aften?
Sarkasmen hænger i luften. Lise-Lotte Lohmann sender et smil tilbage, men har fået andre og vigtigere ting end sin stjernestatus at tænke på.
- Se, nu kan jeg jo ikke finde min ene vip. Jeg kan jo ikke gå på scenen uden min vip.
Den anden sidder allerede fastklistret til hende højre øjenlåg, mens hun prøver at danne sig et overblik over makeup-bordet, som er tapetseret med alverdens udsmykningsredskaber til kvindeansigtet.
Ann Farholts overblik overhaler indenom, og en hvid plastikæske finder vej til hendes hånd.
- Er det ikke den her?
Mens Lohmann sætter den på, kommer hun til at kigge op på de overvældende mange fotografier på væggene og i loftet.
- Jae, det er jo os som både unge og gamle.
Det hele startede på fornemme steder som D'Angleterre og Det Kongelige Teater. Bakkesangerinder, som i starten af 1800-tallet underholdt gæsterne med viser og godt humør. Konceptet var en succes, og rundt omkring blev de såkaldte sangerinde-telte slået op.
Et stykke kulturhistorie
I april 1877 gik forhænget for første gang på Bakkens Hvile, og i dag er stedet det eneste af sin slags i verden. Sangerinden Dot Wessman er også teltholder som fjerde generation i familien, og hun kan i år fejre sit jubilæum som sangerinde på 30. år.
I det traditionsrige omklædningsrum er Lise-Lotte Lohmann ved at være færdig med at smukkesere sig. Hun har fundet en kuglepen og bagsiden af en sangtekst og går i gang med at liste, hvilke kostumer sangerinderne skal have på til aftenens show.
Kjolerne skal koordineres nøje for at undgå farve-sammenfald. Men der går ikke længe, før Lise-Lotte Lohmanns koordineringsevne giver fortabt, og sedlen ender hos farvekoordinator Lone Jensen. Mens hun arbejder intensivt på at få farverne til at gå op, begynder Ann Farholt at iføre sig scenetøjet.
- Det bliver en forrygende aften. Det kan jeg mærke.
Døren ind til backstage går op, og Dot Wessmans ansigt kommer ind.
- Nå, nu er det ved at være tid. Nu går vi på.
Klokken er 20.30, og Ann Farholt nåede ikke at få sin læbestift på.
Blomster og BroBizz
Efter velkomstsangen synger de fire kvinder på skift, og da det bliver Lone Jensens tur, siger hun:
- Nu vil jeg synge en sang, som I kan synge med på. Og hvis ikke I kan teksten, kan I bare synge la la.
De tre andre har sat sig ned på hver sin stol på scenen, mens Lone Jensens hæse stemme nådesløst rammer publikums lattermuskler, som slubrer den sjofle tekst om pikvaren og fileten i sig. Efter et par viser fra samme sanghæfte, tager Dot Wessman ordet:
- Puuuha, jeg er da blevet lidt tør i halsen.
Ann Farholt nikker muntert og henvender sig direkte til publikum:
- Jaae, man bliver så tørstig af at synge.
Den russiske folkemelodi Langt hjemmefra uden øl bliver, trods tørre stemmebånd, traditionen tro sunget, men ingen i den fyldte sal køber sangerinderne en omgang.
- Hvis man er et par stykker, der splejser, bliver det jo ikke så meget per person, tilføjer Dot Wessman, inden de går i omklædningsrummet for at skifte tøj, mens Ann Farholt holder skansen på scenen. Da de igen indtager scenen, er det med den berømte og berygtede bakkesang: Køb blomster, køb blomster.
Ann Farholt og Lone Jensen går rundt i salen og deler langstilkede roser ud til publikum, og mens Lise-Lotte Lohmann synger den danske udgave af teksten til den tyske operamelodi fra 1927, forklarer Dot Wessman traditionen. Hun begynder med at løfte op i kjolen.
- Her sidder der et strømpebånd. Der kan sidde sedler. Jo større sedlen er, jo højere ryger strømpebåndet op. Der kan sidde penge hele vejen rundt - og der kan sidde flere sedler hos Lise-Lotte end hos mig.
Lise-Lotte Lohmann stopper op i blomster-sangen og kigger lettere fornærmet over på Dot Wessman, mens publikum stemmer i til et fælles latterbrøl. Hun fortsætter med sangen, og Dot Wessman med sin forklaring af, hvordan folk kan donere penge.
- Nu skal jeg lige tilføje, at Lise-Lotte jo er fra Fyn, så hun tager også BroBizz.
Selv den unge servitrice, som har nok at se til med at holde trit med publikums trang til friske fadøl, griner af kommentaren.
Bakkesangerinderne fortsætter i samme humoristiske tempo resten af aftenen, som slutter i døgnets sidste halve time.