>Markedsmusiker - Robin Sørensen<

Siden sidste år, er er blevet lavet flere forbedringer. - Hestehandlerne ville gerne have en vandhane, så de kunne få vand til hestene, så det har vi installeret.

Desuden er der kommet nye skilte til pladsen, fortæller formanden for Land og By. Septembermarkedet går for alvor i gang fredag 19. september med tivoli, tombola og levende musik ved Robin Sørensen. Han spillede også til septembermarkedet sidste år, hvor han havde stor succes.

Robin Sørensen spiller næsten alt, og gerne på opfordring fra publikum. Desuden er der diskotek for de unge Diskotekets motto er: "Livet er for kort til kedelige fester". Diskoteket går meget langt for at underholde publikum, så de udvikler hele tiden nye konkurrencer og events, så stemningen er i top.

Lørdag står i traditionernes tegn med kræmmermarked og hestemarked. Indtil videre er der allerede tilmeldt 60 kræmmere mod de 78 sidste år, men det kan stadig nås at melde sig til. Der er også ponyridning både om formiddagen og eftermiddagen på pladsen.

Om aftenen er der fællesspisning i Markedshallen, hvorefter der er premiere på den årlige markedsrevy. Aftenen slutter med musikalsk underholdning af den dygtige musiker Robin Sørensen, som spiller dansemusik i lyset af en større sceneoptræden. Søndag begynder med en markedsgudstjeneste, hvorefter der er optog gennem byen med garden senere på dagen.
Desuden bliver uddelt søndag, hvor der indtil videre kun er nomineret tre personer. Samme dag er der et børneshow i markedshallen, hvor der er mange sjove boder for børnene. Dagen slutter med et festfyrværkeri, som hermed markerer afslutningen på septembermarkedet. Festen gav sidste år et overskud på cirka 200.000 kroner, som blev fordelt blandt byens fem idrætsforeninger, der står bag det meste af det frivillige arbejde til septembermarkedet.